Bryllupsfest
En bryllupsfest. Den er fuld af glæde, skønhed, kærlighed.
Endelig får brud og brudgom hinanden. De har set sammen til at være tæt sammen for altid – og nu sker det. De har gjort sig klar. Fundet noget smukt tøj. Forberedt festen. Ordnet en masse detaljer, så det skal blive smukt og minderigt på alle måder.
Tænk at være en del af Lammets bryllupsfest:
“Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede” (Åb 19,6-7).
Gud sammenligner foreningen mellem frelser og troende som en bryllupsfest. Jeg er Lammets brud.
Jeg har lært Lammet at kende, som ham der elsker mig uendelig højt. Så højt, at han gav alt – sig selv – for mig. Jeg har hørt hans kærlige stemme i mit øre. Jeg har set de omsorgsfulde ting, som han har gjort. Jeg elsker ham! Jeg ønsker at bruge hele mit liv sammen med ham!
… og nu venter brylluppet! Festen over alle fester! Festen, hvor jeg skal forenes med min frelser – for evigheden!
Du kan også høre prædikenen Lammet er der altid for dig.