At være sammen med ham

Ingen mure er for høje

Israelitterne var i Guds plan, da de indtog landet, som det i virkeligheden var Gud, som gav dem: “Fra Aro’er på kanten af Arnondalen og byen, som ligger i dalen, og helt til Gilead var der ikke den by, hvis mure var for høje for os; alt overlod Herren vor Gud til os” (5 Mos 2,36).

David siger det samme i Salme 18,30: “Ved din hjælp stormer jeg volde, ved min Guds hjælp springer jeg over mure.”

Jeg kan godt lide at se det for mig billedligt. En stor mægtig mur. Det er totalt umuligt for mig at kravle op ad den. Jeg kan overhovedet ikke springe så højt. Jeg kan ikke se, hvor stor den er – og endnu mindre finde en åbning i den. Det er umuligt at komme om på den anden side…

Men ikke for Gud! Livets mure er ikke for høje for Gud! Og når vi er i hans plan, så er ingen mure for høje for os. Ved hans hjælp ikke blot kravler vi – men springer over murene…

Tænk på det… ingen forhindringer er forhindringer for Gud… Hold fast i tanken. Den er stor at gribe – men det er Gud, det handler om – så selvom det overgår vores forstand… så overgår Guds muligheder enhver mur, som vi måtte se i vores liv.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *