Åbent land

Har du udfordringer foran dig? Men måske også oplevelsen af at det er den vej, du skal gå? Fornemmelsen af at det er Gud, som har ledt dig den vej – men forvirringen over alle forhindringerne?

Det kan såmænd også ske med “småting” i hverdagen. Ting, vi tænker skal være på en måde, men det kikser så ofte – at vi begynder at tvivle på, om det nogensinde vil lykkes…

Jeg tænker på, hvad Gud sagde til Israelitterne: “Se, jeg lægger landet åbent for jer. Ryk ind og tag det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre Abraham, Isak og Jakob at give dem og deres efterkommere” (5 Mos 1,8). Men de turde ikke… ja, faktisk hørte de slet ikke efter Gud…

… de hørte efter denne stemme: “Vore brødre tog modet fra os, da de fortalte om et folk, der er større og talrigere end vi, om store og himmelhøjt befæstede byer og om anakitterne, som de havde set der” (vers 28). Og de hørte ikke Guds stemme, da hans svarede: “Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem! Herren jeres Gud, som går foran jer, vil selv føre krig for jer, ganske som han gjorde for øjnene af jer i Egypten” (vers 29-30).

Se ikke på problemerne! Koncentrer dig om at høre Guds stemme – og gå så! Landet ligger åbent for dig… for Gud går selv foran dig!