Ansvar for hinanden

Israelitterne var nærmede sig indtagelsen af det lovede land. Og så var der 2 ½ stamme, som syntes at området lige inden det lovede land passede perfekt til kvægavl, så der ville de gerne slå sig ned.

Nu bliver der talt med store ord: “Skal jeres brødre gå i krig, mens I bliver her? Hvorfor vil I fratage israelitterne modet til at gå over floden til det land, herren har givet dem?” (4 Mos 32,6-7). Løsningen bliver, at de 2 ½ stamme lader deres kvæg og familier blive, men mændene kæmper sammen med deres brødre, indtil alle har fået deres arvelod.

Her er åndelig visdom. Vi er på vej til himmelske Kana’an. Der er ting, vi kæmper med i vores liv på vejen. Og vi er ikke alene om det – vi er sammen med andre troende, kæmpende, på vejen – hvor vi kan finde støtte i hinanden. Vi må holde hænderne oppe på hinanden. Bede sammen. Bede for hinanden. Hjælpe hinanden.

Og ingen kristen kan være ligeglad med de andre… man får ikke en fred og en lykke og succes i livet bare for sig selv… Vi får det – for at dele. For at tage ansvar. For at hjælpe andre, der er på vej!

Ingen kan hjælpe alle – men alle kan hjælpe nogen. Bed Gud om at vise dig, hvem du kan styrke på vejen!

Og tak og pris til Herren for dem, der har taget ansvar og styrket mig på min vej…