Det velsignede vokser
“Herrens ord blev udbredt i hele landet” (ApG 13,49) – det er historien i Apostlenes Gerninger, som handler om, at mange mennesker tog imod Jesus.
I Fjerde Mosebog beder Gud Moses om at holde “mandtal over hele israelitternes menighed, slægt for slægt og fædrenehus for fædrenehus” (1,2). Stammerne begyndte hver især med én mand, en af Jakobs tolv sønner, og nu læser vi: Rubens stamme 46.500, Simeons stamme 59.300, Gads stamme 45.650, Judas stamme 74.600, Issakars stamme 54.400, Zebulons stamme 57.400, Josefs sønner: Efraims stamme 40.500 og Manasses stamme 32.200, Benjamins stamme 35.400, Dans stamme 62.700, Ashers stamme 41.500, Naftalis stamme 53.400. Levis stamme, som var præsterne, blev ikke talt. I alt 603.550 mænd fra 20 år og opefter. De var sandelig blevet til mange!
De to historier fortæller mig det samme: Gud velsigner! Det, som er fra og under Herrens hænder, bliver velsignet. Og det vokser. Alt, vi lægger i Herrens hænder, bliver velsignet og vokser.
Og tænk bare på at: “Jorden med alt, hvad den rummer, verden og dens beboere, tilhører Herren” (Sl 24,1). Det er hans – og det er velsignet af ham – og vi får lov at være med i velsignelserne, og i at ting vokser.
Som en meget smuk og dyb ting siger Gud: “Al tiende af landet, både jordens korn og træernes frugt, tilhører Herren… skal hvert tiende dyr være helliget Herren” (3 Mos 27,30.32). Ikke fordi Gud trænger det – det hele er hans i forvejen – men for at minde os om, at det er ham, som velsigner og gør den virkelige forskel, så ting vokser!
Han indbyder os til at prøve ham på hans troskab: “Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer, siger Hærskarers Herre” (Mal 3,10). … Læg alt dit i Herrens hænder… og giv ham din tiende…