Hans ansigt strålede

“Moses vidste ikke selv, at der strålede fra hans ansigt, fordi Herren havde talt med ham” (2 Mos 34,29)

Så nær Gud… “Herren talte med Moses ansigt til ansigt, som det ene menneske taler med det andet” (2 Mos 33,11). Dog så Moses ikke konkret Guds ansigt (men samtalen var som ansigt til ansigt)… Men han så Guds herlighed! “Da sagde Moses: ‘Lad mig dog se din herlighed’:

Herren svarede: ‘Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil.’ Men han sagde: ‘Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet.’

Og Herren sagde: ‘ Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se” (2 Mos 33,18-23).

Forunderligt! Moses mødte Gud i hans hellighed og så hans herlighed! Og hans ansigt strålede.

Moses brugte meget tid sammen med Herren. Og hans ansigt strålede.

Gud favnede Moses i nåde og barmhjertighed. Og hans ansigt strålede.

Vær du også optaget af Gud! Lad dit begær være at se ham hver eneste dag. Giv ham din tid – og lad ham give dig sin nåde og barmhjertighed. Må dit liv stråle af HAM!