Lidt efter lidt

Lidt efter lidt – det står virkelig i kontrast til menneskelig utålmodighed! Vi vil så gerne lykkes med det hele på en gang. Men Gud har tid nok til, at ting kan ske lidt efter lidt.

Israelitterne var kommet ud af Egypten og var nu på vej til deres nye land. Gud lovede, at han ville være med dem og lede dem: “Se, jeg sender en engel foran dig. Han skal bevare dig på vejen og føre dig til det sted, jeg har beredt. Giv agt på ham og adlyd ham!” (2 Mos 23,20-21).

Han lovede dem også, at han ville sende rædsel, forvirring og modløshed foran dem – altså at Gud selv ville tage sig af kampen med deres fjender (vers 27-28).

Men det var ikke på én gang: “Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig på ét år; for så bliver landet lagt øde, og de vilde dyr bliver for talrige for dig. Lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, til I er blevet så talrige, at I kan tage landet i besiddelse” (vers 29). En timing hvor et folk blev flere, og et andet folk blev færre.

Lidt efter lidt. Jeg tror, det er et princip, vi også kan tage med os i vores åndelige liv og kampe. Gud leder og lærer os – i proces. Vi kan fx længes inderligt efter at komme af med en synd i vores liv… men Gud leder os måske ind i en proces, hvor nogle ting bliver dybere for os. Vi vil så gerne af med det på overfladen, symptomerne, det som generer os – men Gud vil lede os til en forvandling af hjertet, hvor vi kender ham og har tillid til ham. Og det tager tid.

Giv Gud din tillid. Søg ham. Lær ham bedre at kende. Og overlad det til ham at forvandle dig…