Omstændighedernes tale

Hvordan taler Gud til os? Hvem taler han til?

Jeg har lige læst om Guds kommunikation med Farao i 2 Mos 5-14. Det er en ret dramatisk historie. For Farao ønskede ikke at lytte til Gud – så Gud måtte tale højere og højere.

Gud talte højere igennem plagerne. Igennem omstændighederne omkring Farao. Og Farao så det, altså så Gud. For så at benægte det, han så, og knibe øjnene i.

Farao ønskede på ingen måde at tro på Gud, så omstændighedernes sprog trængte dårligt ind… Anderledes for os, som gerne vil lytte, så kan omstændighederne være et stærkt sprog. Vi ser ligesom, hvordan Gud lægger ting til rette, åbner døre, giver muligheder, løser op for ting.

Gud sagde: “Egypterne skal forstå, at jeg er Herren”, “Du skal komme til at forstå, at der ikke er nogen som Herren vores Gud”, “det sker, for at du skal forstå, at jorden tilhører Herren” (2 Mos 7,5; 8,6; 9,29).

Og der var nogen, som forstod. “Mirakelmageren sagde til Farao: ‘Det er Guds finger!’ “ (2 Mos 8,15).

Gud holder sig ikke skjult. Han åbenbarer sig for os. Også gennem omstændighederne i vores liv – for at vi skal forstå, at han er Gud, og for at guide os tættere på ham selv, for at vi skal vidne for andre, så de kan se Guds finger.

Tak, kære Gud, må din Helligånd oversætte mine omstændigheder og din finger i mit liv i dag.