At vokse

På mange måder var det, som om Gomer skulle begynde forfra. Hun havde igennem mange år vænnet sig til nogle helt andre følelses- og handlemønstre. Og nu ville hun noget andet. Men det lykkedes bare ikke altid. Så faldt hun i – og gjorde eller sagde noget, som hun bare slet ikke ønskede længere. Åh, hvor kunne hun blive ked af det.

Men Hoseas var der! Han blev aldrig vred, men gav hende altid et ømt knus. Han var så tålmodig… og hans kærlighed hjalp hende til at holde ud og tro på, at hun kunne lære det…

Det er et forunderligt billede på, hvordan Gud gør med os. Og Gud bruger også for et øjeblik barnet, for at vise os hvad det vil sige, at vi skal vokse – og hvor meget han elsker, at være med os i den proces.

“Jeg fik Israel kær, da han var ung… Det var dog mig, der lærte Efraim at gå og tog dem op på armen… jeg holdt dem i menneskebånd, i kærlighedens tøjler” (Hos 11,4). Gud er med dig i processen – og det er ham, der hjælper dig op, når du falder.

“Jeg var som den, der løfter barnet op til kinden” (vers 4). Gud møder alle dine følelsesmæssige behov.

“Jeg bøjede mig ned og gav det mad” (vers 4). Gud møder alle dine fysiske behov.

Se på hans kærlighed til dig! Vid, at sammen med ham, så vil kærligheden lykkes i dit liv!

Hver andagt kan læses i sig selv. Fra 6-21/2 følger vi Gomer. Du kan også høre den gribende kærlighedshistorie: Historien om en elsket