En elsket horkvinde

På mange måder fik Gomer en virkelig dårlig start i livet. Der står, at hendes far hed Diblajim. Diblajim betyder dobbel portion af rosinkager, og rosinkager blev brugt i afgudsdyrkelsen. (Hos 1,3). Så hendes far var langt væk fra Gud.

Så Gomer kendte ikke meget til ret og galt. Kærligheden kendte hun måske heller ikke. Tryghed og sikker forsørgelse havde hun ikke.

Gomer blev horkvinde. (vers 2). Hun var en, man foragtede og så ned på. Gik udenom. Sladrede om. Og måske frygtede man hende også, lidt.

Gomers liv var ikke nemt. Hendes elskere var hendes liv og tryghed. De var vejen til, at hun trods alt klarede sig. Måske græd hun i stilhed, når ingen så hende… Måske var alle hendes tårer tørret ud…

Gud elskede Gomer! Gud ville give hende et nyt liv. Gud ville røre det hjerte, som var isnet på grund af så meget ondt.

Det begyndte med at: “Herren sagde til Hoseas: Gå hen og gift dig med en horkvinde” (vers 2). Det var i øvrigt ikke det første, du ville vente at Gud ville sige til en profet…

… Uanset alt, hvad der måtte være sket i dit liv – og uanset hvad andre måtte tænke om dig: Gud elsker dig!

Hver andagt kan læses i sig selv. Fra 6-21/2 følger vi Gomer. Du kan også høre den gribende kærlighedshistorie: Historien om en elsket