Velsignet korn

Jeg ved ikke, om hungersnøden også berørte Gerar, hvor Isak var taget hen på grund af hungersnød i Kana’an. Men i al fald tog han fat: “Da Isak såede korn der i landet, fik han samme år hundrede fold. Herren velsignede ham, så han blev en velstående mand. Det blev ved med at få fremad for ham, så han til sidst var meget velstående.” (1 Mos 26,12-13).

Sådan. Det kan godt være, at princippet om at så korn og høste en afgrøde ikke virkede det ene sted – det virkede det andet. For det var nemlig ikke metoden, der var noget galt med – det var omstændighederne.

Husk det! Måske har Gud også kaldet dig til at “så korn” – men du får det ikke til… Måske skal du bare prøve et andet sted… ændre lidt på nogle rammer, måske…

Og den større pointe er, at når vi er overgivet til Gud – så velsigner han os. Ja, ikke uden modstand og modgang – men: Han velsigner!

Det blev de andre for øvrigt sure over – eller helt præcist så lyder fortsættelsen til versene ovenfor: “Han ejede både får og køer og havde mange trælle, så filistrene blev misundelige på ham” (vers 14).

Men lad ikke andres misundelse stoppe dig fra at tage fat på Guds kald til dig! Historien om de andre endte i dette tilfælde faktisk fredeligt, fordi de erkendte: “Du er nu engang Herrens velsignede!” (vers 29).

Lev, som Herrens velsignede! I overgivelse til ham. I tillid til hans løfter. Bliv ved med det, han kalder dig til. – Og lad ham om resten! Han vil velsigne dig!