Repetition af løfter

Isak mødte hungersnød – det var måske ikke lige det, han havde ventet, nu hvor det var Gud, der ville give dem landet… Men der, i hans nød, så viste Gud sig for ham, og sagde til ham:

“Du må ikke drage ned til Egypten. Bliv i det land, jeg giver dig besked om; du skal bo som fremmed her i landet, så vil jeg være med dig og velsigne dig. Jeg vil give dig og dine efterkommere alle disse lande, og jeg vil opfylde den ed, jeg tilsvor din far Abraham. Dine efterkommere vil jeg gøre så talrige som himlens stjerner, og jeg vil give dine efterkommere alle disse lande, og alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi Abraham adlød mig og holdt mine bud, mine befalinger, mine lovbud og mine love” (1 Mos 26,2-5).

Se, hvad Gud gør: Han repeterer det løfte, som han tidligere har givet til Isaks far, Abraham. Fantastisk dejligt! Jeg mener, det er skønt, at Gud giver os løfter – det giver masser af håb at minde sig selv om det – og tænk – her er det Gud, som minder Isak om sine løfter!

Midt i hungersnød og flytning til et sted som fremmed – næppe Isaks drømmescenarie – så tager Gud lige den store plan frem – den, som er rammen om Isaks liv, og minder Isak om en fantastisk fremtid som Guds velsignede folk.

Sådan! Repetér Guds løfter! Det er Guds eget princip at gøre det… og han ønsker, at du altid skal huske på – at hans løfter – den store plan – det er det, som gælder for dit liv… uanset de hump, der måtte være på vejen frem…