Hungersnød!?
Der var han så, Isak, som Gud ville give landet, som han havde lovet Abraham og hans efterkommere. Og så var der hungersnød! (1 Mos 26,1).
Er det ikke mærkeligt? Jeg mener, er det ikke sådan det opleves, når vi er lige der, hvor vi oplever, Gud vil have os – og så slår ting fejl, der er åndelig modstand, fattigdom, udhungrethed? Gud – er jeg på din vej – spørger vi…
Ja, det var Isak! Så meget og konkret, at da Isak tænkte på at tage til Egypten, så viste Gud sig for ham og ledte ham i stedet til filistrene i Gerar. (vers 1-6).
Tillid. Når du giver dit liv til Gud, så kan du altid have tillid til, at han vil lede dig videre. Også selvom du oplever, at ting går dig imod. Stol på hans løfter – og hans timing.
“Selv når der er hungersnød, bliver de mætte” (Sl 37,19). Gud har lovet at mætte dig – selv når du er i omstændigheder med modstand og ensomhed, manglende næring fra mennesker omkring dig. Gud er der! Han elsker dig, han passer på dig, han vil hjælpe dig – han vil mætte dig!
… og læs med i morgen – så kigger vi på lidt mere fra den beretning.