Meget mer!
En sætning, som begynder med “hvor meget snarere” (eller “hvor meget mere”) – fortæller virkelig, at der kommer noget større efter. Og – denne større – er Gud. Det er nemlig Jesus, som siger:
“Hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham” (Matt 7,11).
… jeg ser en kærlig far for mig, som elsker at give mig gode gaver! Dejligt. Gaver kan jo godt være en overraskelse… så jeg ved ikke altid, hvad far har fundet på… Andre gange, så er det gaver, som jeg har ønsket mig… og far elsker at opfylde mine ønsker.
Min himmelske far holder af at give mig gode gaver. Gaver, som vil gøre mig glad og gøre en forskel i mit liv. Gaver, som jeg kan bruge til at glæde andre. Gaver, som jeg slet ikke havde forestillet mig, ville komme til at betyde så meget for mig.
Og Jesus opfordrer mig til at bede om gaver! Noget jeg mangler eller har brug for… Men jeg kan også godt lide tanken om at bede Gud om det, som han gerne vil give mig! Fordi jeg tænker, at Jesus faktisk endnu mere end jeg ved, hvad der ville være en god gave at give til lige præcis mig…
… og så er det så dejligt, at jeg ikke skal fortjene gaven… Gud giver mig gaven – jeg får den!
Tak Gud for dine mange gaver til mig… ja, lige nu tænker jeg i ressourcer på den ene eller anden måde, som du har givet mig… Jeg vil gerne, at du vil hjælpe mig med, at gaver, som jeg har fået, også bliver til gaver til andre…