Vintræet… og en gren

Jeg elsker billedet om grenen på vintræet. Den er så enkel – og så logisk. Selvfølgelig kan en gren da ikke bære frugt, hvis den ikke er på træet. Selvfølgelig visner en gren, hvis den er skåret af træet. Selvfølgelig er den ikke andet end et stykke brænde… og så var det det…

Og så pointen: “Jeg er vintræet, I er grenene” (Joh 15,5).

Som gren på ham – så er alt på plads! ALT! Han er den, som løfter mig! Al min næring, energi, inspiration, glæde, kærlighed, indsigt, overskud – ja, det kommer fra ham! Alt – rigeligt og tilstrækkeligt, det, som jeg har brug for.

Al tjeneste for andre – det kommer fra træet. Jeg løftes af træet, så jeg kan skygge for en anden. Fordi jeg er på træet, bærer jeg frugt, som kan mætte en anden. Jeg er smuk – fordi træet er smukt og sundt – og jeg får min struttende sundhed fra træet.

“Bliv i mig, og jeg bliver i jer” (vers 4). Ja! Ja, jeg vil mærke, at træet er her… Jeg vil takke ham, fordi han er alt for mig! Jeg vil leve i træets og grenens virkelighed… altså: Jeg vil være mere opmærksom på, om kontakten med træet er, som den skal være… end jeg vil fokusere på frugten = min tjeneste for andre.