Elsk så
“Du skal elske din næste som dig selv” (Mark 12:31) – og det begynder med, at Gud elsker dig! Skønne dig… bare fordi du er dig!
Elsk dig selv! Mærk at din krop har det rart. Nyd en dyb vejrtrækning eller at mærke vinden i dit ansigt. Lad solen bage din hud og dine fødder finde friheden i et lækkert fodbad (det gør jeg alt for sjældent…). Smag på maden – og nyd den. Tænk på hvor dejligt det er at falde i søvn.
Du er elsket. Og du er i stand til at nyde livet. Lytte til musik du holder af. Læse noget der griber din tanke. Skabe noget med dine hænder eller med din fantasi. Være fordybet i et dejligt “nu” eller glæde dig til det næste…
Du er forløst! Ja, sat fri til livet, selvom syndes dømsdom hang over dig… Dommen var helt retfærdig og fortjent! Men Gud elsker dig så meget, at han elskede dig på ny… tog din straf, og satte dig fri!
Mærk at livet er godt… ja, også selvom der er noget, der ikke er… så giv dig tid til at stoppe op og mærke, at du er elsket. Tak Gud for det! Giv ham din dans og din jubel.
… Og elsk din næste!…