Stå ved et sygt hjerte

Vi kiggede i går på, at vi som blinde fødes ind i en ond verden… At alt omkring os faktisk er sygt og mærket af synden – og det får også vores egne små menneskehjerter til at bruge sine naturlige (syndige) selvbeskyttelsesmekanismer. Men de er jo desværre også skæve og syge – så det kommer der heller ikke noget godt ud af.

Men – der er også situationer, hvor alt omkring os tilsyneladende er ret godt – at vores forældre og andre mennesker elsker os – og så føler vi os alligevel uelskelige og værdiløse – og kan ligesom ikke tage kærligheden ind.

Hvorfor går det galt?

Jesus fortalte i en lignelse: “Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej” (Matt 13,25). Uanset hvilket menneske som fødes… så har djævelen travlt med at så ting i det menneskes liv, som er ondt. Ja, du må gerne gyse… Vi har hele tiden brug for Guds beskyttelse – og den giver han os heldigvis også – og han sætter grænser for djævelen… Men han tager os ikke ud af denne verden… endnu…

Men han vil åbenbare Guds gerninger i vores liv! (Joh 1,3). Og – det får han plads til, hvis vi fortæller ham, at den er gal… “Var I blinde, havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser; i synd er og bliver I” (vers 41). Så længe, at vi forsøger at løse det hele selv… så får han ikke plads…

Kære Jesus… jeg kommer til dig – blind som jeg er – for hvorfor alt muligt gør så ondt… andres måde at være på – og mine egne reaktioner. Jeg har brug for din kærlighed… Brug for at se tingene, som du ser det – med tilgivelse og nåde. Brug for at lære at sætte grænser, som du ville sætte dem. Jeg erkender min blindhed – gør mig seende for dig og din vej!