Hvilket fængsel?
Nogle mennesker bor i et palads med deres hjerter i et fængsel, andre bor i et fængsel men med deres hjerter i et palads.
Omstændigheder kan ikke sætte et menneskes ånd i fængsel.
Josef kom i fængsel… Men han søgte Gud der, som han altid havde gjort. Og “Herren var med Josef, og det, han gjorde, lod Herren lykkes” (1 Mos 39,23).
Josef tillod, at Gud kunne vækste ham – også i fængslet… Josef kiggede op – i stedet for at lade de uretfærdige omstændigheder vokse til bitterhed…
Omdrejningspunktet for Josefs liv foldede sig også ud i fængslet: “Det er Gud, der tyder drømme. Fortæl mig den!” (1 Mos 40,8).
Drømme. Josef kendte endnu ikke meningen eller opfyldelsen af den drøm, som Gud havde givet ham. Men han kendte Gud. Og på vejen til opfyldelsen af Guds drøm for hans liv – så tog han sig af andres drømme, inspireret af Gud i sit hjerte.
Måske mærker du også Guds drøm indeni… måske er du usikker på, om din drøm også er Guds drøm… Måske kan du føle, at dit liv og din drøm er indespærret af dine omstændigheder… Lad Josefs erfaring styrke dig: Intet kan indespærre en drøm givet af Gud… den er blot ved at modnes, og en dag vil den folde sig ud…