Hyllet i lys

En af de ting, der gør det så spændende at læse i Bibelen, er, at Gud bliver ved med at vise mig noget nyt, noget jeg ikke havde tænkt over før. Og hver eneste gang – så bliver jeg begejstret.

Så – med begejstring vil jeg dele noget, jeg har opdaget igennem de sidste dage, og det er: “Du hyller dig i lys som en kappe” (Sl 104,2). Inden jeg folder mine tanker ud om det – så er jeg lige nu begyndt på at lære de vers udenad… Og når jeg gør det (uanset om jeg når til at lære dem udenad eller ikke), så får jeg altid nye dybder, når jeg er koncentreret om en lille passage.

“Du hyller dig i lys som en kappe”

Det er Gud, der er tale om. Han kommer til mig dækket af lys. Lyset. Det varme lys. Det lys, som gør, at jeg kan se noget. Lyset, der giver mig indsigt. Lyset, der hygger. Lyset – positivt, tiltrækkende, skønt. Lyset, som gør det muligt at skelne. Lyset ind i hvad der er rigtigt. Lyset, som giver mig glæde – i en mørk tid…

Der er så meget skønt i lyset. Og i den grad også hvis man begynder at sætte det i kontrast til mørket – og dermed hvad Gud ikke er. Han kommer ikke på en hård og dømmende måde… Han har ikke skjulte hensigter… Jeg bliver ikke utryg eller bange sammen med ham…

Hyllet i lys! Klædt på i lys. Gud er skjult for mig på den måde,  at han er en uudgrundelig Gud… men det er lyset, han er hyllet i… Så nok uudgrundelig – men hele tiden livgivende og med løfter om mere godt… Hele tiden – så jeg fyldes og glædes over samværet med ham – og bare længes efter mere af ham!