Virkelig fattig…

Paulus taler om sig selv og andre af Guds medarbejdere – og bruger blandt andet nogle paradoksale modsætninger, her kommer et par: “Som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt” (2 Kor 6,10).

Faktisk var det en kvinde fra Jamaica, som fik mig til at tænke over dette paradoks. Hun fortalte mig sin historie.

Som barn var hun vokset op i en virkelig fattig familie. Det var hos hendes bedsteforældre, idet hendes mor var en ung enlig mor. Men kvinden havde aldrig oplevet sig selv som fattig, fordi de altid hjalp andre og gav af det, de havde.

Fx var der kommet en familie på fem, som havde boet hos dem i nogle dage. Forinden havde bedstemoren sagt til hende og hendes søskende, at de skulle finde noget af deres gode tøj, som familien kunne få – for de manglede. Men kvinden vidste, at hun kun havde et par bukser… og det havde hun sagt til bedstemoren. Bedstemoren havde svaret, at hun havde dem, hun brugte – og så de nye. Og det var de nye, hun skulle give til pigen på hendes alder…

Kvinden havde også oplevet, at blive bedt om at hente et brød i fryseren til nogen, der trængte. Og det var det sidste brød… så der var ikke mere til dem selv at leve af… Men Gud havde altid sørget for dem – og hun havde aldrig oplevet, at være gået sulten i seng…

Efter at have tænkt over det, så er jeg nået frem til, at virkelig fattig – det er den, som ikke deler med andre…