Hvem jeg tror på

Når Paulus ikke vaklede i sin tro, så var det fordi “jeg ved, hvem jeg tror på” (2 Tim 1,12).

Det var ikke hvad, han troede på – det var hvem! Det var Jesus Kristus, som han elskede og tjente med hele sit liv! Det var ham, som han kendte. Jesus, som selv havde åbenbaret sig for Paulus. Ikke kun engang – men igen og igen i hans hjerte…

“Derfor må jeg også lide dette; men jeg skammer mig ikke, for jeg ved, hvem jeg tror på, og jeg er vis på, at det står i hans magt at tage vare på den skat, der er betroet mig, til den dag kommer.”

Åh ja, for os alle er der tidspunkter, hvor livet går op ad bakke… også for Paulus. Men han vidste, at Gud ville bevare både Paulus som person – og alt det han havde givet ham at gøre…

Men hov… lagde du mærke til, at min tolkning gik bredere end verset? Paulus var faktisk kun fokuseret på sin opgave – skatten, som han var betroet at forkynde! Han var optaget af kaldet, af sin opgave, af de mennesker han skulle nå… Han var ikke optaget af sig selv…

Det var fordi, han vidste hvem, han troede på! Han havde fuld tillid til Gud – og i sit brev til Filipperne siger han, at uanset om han skal leve eller dø (han sad i fængsel, da han skrev) – så er det ikke det, der betyder noget. Det, der betyder noget, er at Jesus bliver forherliget og forkyndt! (Fil 1,12-26).

I vores liv kan vi faktisk opleve noget lignende… jo mere optaget, vi bliver af Jesus… jo mere tillid har vi til, at han tager vare på os… og jo mere koncentrer vi os om hans kald til os – det vi kan gøre, for at fortælle andre om ham…