Min svaghed?

I går læste vi om Paulus – som stod i sine lænker overfor en konge i sin pomp og pragt. Og alligevel ønskede Paulus sig ikke kongens situation – men han ønskede at kongen og alle andre tilhørere måtte have det som ham – dog uden fængselslænkerne…

Paulus søgte ikke at blive en supermand – hverken i form af rigdom eller andre former for overlegenhed.

Han sagde: “Når jeg er magtesløs, så er jeg stærk” (2 Kor 13,10). Og det gjaldt alle former for vanskeligheder.

Det var ikke sådan, at enhver svaghed eller magtesløshed bare var kærkommen for Paulus. Faktisk fortæller han, at han bad Gud om, at fjerne det, han kalder “en torn i kødet” ja, faktisk at “en engel fra Satan skulle slå mig” (vers 7). Det lyder bestemt ikke som et drømmescenarie for en kristen… og ikke det vi forventer…

Men Gud sagde nej til Paulus’ bøn med svaret: “Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (vers 9). Og Paulus var “stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig”.

Guds nåde var nok. Paulus erfarede Guds nåde indeni – som en kraft, der var større end hans egen. Som en fred der overgik alle former for mismod. … Det kunne kongens pomp og pragt ikke give ham… Men Gud er villig til at fylde hver eneste af os med sin nåde! Også til at gå igennem og leve med ting som hører denne syndige verden til… og selv da vil Gud lade os stråle af hans magt!