Guds vilje
Fadervor: “Ske din vilje som i himlen således også på jorden.” (Matt 6,10)
Uha, min kære Far, dette kan virkelig være en svær bøn… Min egen vilje er så fremtrædende… jeg vil det, som jeg forestiller mig er det bedste… mine drømme… og i al fald ikke udover mine grænser – og da slet ikke ind i noget, som jeg frygter… Jeg er så træg til virkelig – på et praktisk plan – at begribe, at din vilje for mig jo er meget bedre end min egen… Tænk at leve i noget så skønt, som i himlen – der, hvor din vilje sker altid… Far, jeg ønsker at bede bønnen om, at din vilje må ske! Ved din nåde i mit liv i dag.
Ja! Ved Guds nåde! Han går med os dag efter dag, så vi lærer hans enorme kærlighed at kende… så vores tillid opbygges… så vi mere og mere vover at overgive os til ham…
Og det er jo i grunden absurd! Han, som døde for os af kærlighed – skulle han måske ikke ville det allerbedste for os! Jo! Det vil han.
Men han har tålmodighed med os… han giver os erfaringer med, hvor skøn hans vilje er for os…
Og der – ved hans nåde, i bevidstheden om hans kærlighed og med erfaringer om hans viljes bedste – så vælger vi en dag også at overgive os til hans vilje – selvom vi ingen mening ser med det… I tillid til – at han ved!
