Desperat bøn
Et hjerte kan være så desperat – at det er svært at bede. Et hjerte kan være så indeklemt af omstændighederne – at det er svært at finde ord til Gud.
Måske kan ordene fra Salme 55 hjælpe dig…
“Hør min bøn, Gud, skjul dig ikke, når jeg bønfalder dig.” (vers 2)
“… jeg er urolig, og jeg klager. Jeg er ude af mig selv…” (vers 3-4)
“Hjertet skælver i mig… skræk og rædsel fylder mig, frygt indhyller mig…” (vers 5-6)
“Gid jeg havde vinger som duen, så ville jeg flyve bort…” (vers 7)
Gud kender din situation! Han mærker dit skælvende hjerte. Det er i hans hænder – han er dig nær – han vil hjælpe dig – og han er allerede i gang med at hjælpe dig!
“Jeg vil råbe til Gud, og Herren skal frelse mig.” (vers 17)
“Han skal udfri mig fra kampen, så jeg får fred…” (vers 19)
“Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig.” (vers 23)
Læs ordene igen og igen. Lad dit hjerte sige dem. Lad det være din bøn. Guds Ånd vil gøre dem levende i dag, så du mærker hans nærhed og fred. … Jeg har testet det – og kan bevidne hans nådige kærlige arme omkring et skælvende hjerte.