At være sammen med ham

Bønnesvar!

OK – når Gud gør noget over for nogen, så kan han også gøre det overfor andre. Faktisk forandrer Gud sig ikke. Så – når vi lærer noget om, hvordan han er – så kan vi stole på, at han er sådan!

Se lige her – sagt til Daniel: “Da du begyndte at bede, udgik der et ord, og jeg er kommet for at give det videre til dig, fordi du er en højtelsket mand.” (Dan 9,23).

Wau – jeg er en højtelsket kvinde! Og Gud ønsker, at jeg skal vide det. At han elsker mig mega meget. Hele tiden. Uden at det svinger. Hvert eneste øjeblik kan jeg faktisk stoppe og erkende tanken: Gud elsker mig mega meget – lige nu! Højtelsket – det er mig!

Og – som hans højtelskede – så elsker han at kommunikere med mig. Han er glad for alle bønner fra mig! Og hans hjerte brænder for at svare mig. Det bedste svar! – måske ikke bare det, som jeg spørger om – men noget, som er endnu bedre!

Med det samme jeg begynder at bede – så er svaret på vej… Ja, Gud er faktisk også forberedt inden min bøn kommer…

Nå… er det ikke altid det, du oplever? Næh, sådan har det også været i mit liv… Men – jeg vil gerne give en dyb indsigt videre: Bed Gud om at han må hjælpe dig til at se tingene fra hans perspektiv! For – så er det sådan… Og selv når du venter på svar, så vil du ikke tvivle på, at Gud svarer… så ved du bare, at han har gang i det! Det er på vej! Og hans timing er altid perfekt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *