Ved Guds ånd
“Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!” Zak 4,6
Hvem har ikke prøvet at stå i noget vanskeligt, noget uoverskueligt, noget som er ved at rive ens følelser fra hinanden, noget hvor man er magtesløs… Man kan ikke se nogen vej… og de muligheder man måske kan se, har man på ingen måde styrken til at gå igennem…
“Ved min ånd, siger Hærskarers Herre!” Det er ikke din styrke, som skal gøre det. Du behøver ikke at have hverken den indre magt – kompetencerne, viden, indsigt – eller den ydre magt – kontrol, styr på det, medvind fra andre mennesker – for at det her skal lykkes. Det er mig, som vil gøre det – og jeg er Herre over alt!
Og hør lige de næste ord også: “Hvad er vel du, store bjerg? Du skal blive til en slette foran Zerubbabel.” (vers 7)
Åh, så skønt: Det, som ser ud som store bjerge for dig – det vil Gud gøre til en slette. Det, som du tænkte ville tage alle dine kræfter – også dem, du ikke har – bliver pludselig muligt og lige til…
Søg en ting: Guds tilstedeværelse i dit liv! Hans styrke vil forvandle dit liv! Hans nærhed gennem sin ånd – det er det eneste, som du virkelig har brug for her i livet!
En kommentar
Maria
❤??