Sabbatten – en kronjuvel

Hvile for at arbejde – eller arbejde for at hvile.

I den vestlige tankegang hviler vi, så vi kan gøre det vigtigste: At arbejde. I den hebraiske tankegang går man igennem ugen for at nå til ugens højdepunkt: Sabbatten. “Gud velsignede den syvende dag og helligede den, og på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte” (1 Mos 2,3).

Sabbatten var kronjuvelen – og sabbatten er kronjuvelen på vores åndelige liv.

Det vil sige, at vi faktisk ugen igennem lever, så vi kan få en særlig sabbat – være klar – forberede os på den…

Det er da særligt! Det er noget helt andet end at knokle hele ugen, for at vælte bevidstløst om, når det bliver weekend… To meget forskellige perspektiver.

Jeg bliver så glad – at Gud hele tiden, uge efter uge, giver mig noget, som er særligt! Sammen med ham så bliver livet ikke bare tommerum… Men jeg får lov at stoppe op og opleve en forfriskende anderledes dag. En frydefuld sabbat. En særlig hvile for krop og sind – ikke som en tom dag – men som en anderledes dag fuld af næring, fryd, fordybelse…