Vanding…

Jeg har lige vandet et par blomster, som står på badeværelset. Jorden var næsten tør – men ikke helt. Men den var helt klar til at suge vandet, som jeg hældte på planten.

Jeg kom til at tænke på, at Gud hælder det vand på mig, som jeg kan optage. Tilpas. Ikke for meget, så jeg drukner. Aldrig for lidt, så jeg tørrer ud.

Kort efter kom jeg ned i køkkenet og drak et glas vand. Vand igen! Livets vand… Gud giver mig livets vand hver eneste dag. Tak. Tak. Tak.

Ligesom blomsten – så har jeg inderligt brug for det. Jævnlig stadig tilførsel. Og Gud har skabt både mig og blomsten sådan – fordi han vil møde behovet!

“Enhver, som drikker af dette vand, skal tørste igen. Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv.” (Joh 4,13-14)

Wau – Jesus siger, der er en klar forskel mellem vandhanevandet og det vand, som han vil give mig. Han vil give mig vand på en måde, så jeg aldrig skal tørste… fordi det vil være som en kilde indeni mig… Jesus vil tage bolig i mit hjerte – så han totalt fylder mit hjerte… Så min længsel imødekommes indefra… og hvor kilden vælder ud så andre også kan få deres tørst slukket…

Jesus, tak, fyld mit hjerte i dag! Vær kilden i mig i dag til evigt liv…