Knasende agurk

Jeg sidder i stilhed og nyder min aftensmad. Min agurk knaser. Det har faktisk optaget mig i et stykke tid, at agurker knaser. Agurk består jo mest af vand.

Nu har jeg slået det op på Wikipedia. 96-97 % vand! Det er meget. Hvordan har Gud fået det til at knase?

Jeg fascineres af ham som Skaber! Det er egentlig bare det… Og hvis jeg ikke støder på den viden inden, så vil jeg nyde, at han en dag kan fortælle mig det…

I dag var jeg sulten på sådan en måde, at jeg glædede mig til smagen af min aftensmad – i taknemmelighed til Gud over det… Det var bare så dejligt!

Når så enkle ting er frydefulde – så er der virkelig meget at fryde sig over!

Og tænk lige over det: Så enkle ting! Hvor er det let at tage de virkelig grundlæggende ting som en selvfølgelighed… Tænk at jeg kan spise. Jeg kan løfte min gaffel til munden. Jeg kan tygge. Jeg kan smage. Jeg kan synke. Jeg kan fordøje. Jeg kan prutte det overflødige ud… Og jeg har mad, som jeg kan spise.

Endnu en gang – hvor er der meget at sige tak for sammen med min knasende agurk!