Gift ved første blik?

Gift ved første blik?

Det kan nok give nogle tanker a la… Hold da op, hvordan tør de? Hvordan kan de dog finde på det? Er det mod? Har det overhovedet en chance? Altså, tænk at flytte sammen med en vildt fremmed…

Ja, mærk det lige inde i. At flytte sammen med en vildt fremmed. Dele bord og seng. Det må føles noget akavet. Utrygt. Usikkert. Mærkeligt. Hvad skal man egentlig snakke om? Hjælp, hvad kommer af uventede ting om næste hjørne?

Og tænk en gang, hvis man ikke kunne komme ud af det igen! Så det var for evigt og altid! Hvor mange mon der så ville stille op til det eksperiment…?

Vil du i grunden bruge evigheden med Jesus, hvis du ikke kender ham? Bare rolig, det sker ikke. Jesus har selv sagt: “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget… Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer.” (Matt 7,21.23). Og det samme bliver sagt i lignelsen om brudepigerne til dem, som ikke var klar: “Jeg kender jer ikke” (Matt 25,12).

Jesus bruger kun evigheden sammen med nogen, han kender. Vores kærlighed og overgivelse til ham, er nemlig også kun til stede, hvis vi kender ham.

Så nej – du skal ikke være god nok, for at blive frelst. Du skal ikke bede nok, læse nok, gøre nok osv. Der er kun én ting, der tæller: Du skal kende ham!

Handler det så om at kende ham godt nok? Ja, det tror jeg faktisk… men ikke målt som “nok” i lighed med de andre ting, som jeg remsede om, som kan tælles i fx minutter eller antal. Det er måske mere enten eller – enten kender du ham, og så kan du nærmest ikke få nok af ham (og beder og læser for at møde ham – ikke for “at bede” eller “at læse”) – du elsker at være sammen med ham… eller også… ja, giver det overhovedet mening at tale om at kende, hvis man stort set ikke bruger tid sammen…