Gennem sin søn…

Det er stort, at Gud har talt til os mangfoldige gange og på mangfoldige måder (Hebr 1,1). Som vi har set på de sidste to dage – så gør han noget for at nå os, og for at vi skal forstå ham.

Men han sætter endnu en trumf på: “men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn” (vers 2). Gud sender ikke bare nogen til os – han kommer selv. Gud møder os ikke kun igennem noget, som andre mennesker har hørt – Gud selv taler til hver enkelt af os! Det er uendelig stort og dejligt.

Og teksten fortsætter… “gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden” (vers 2). Jeg siger dig, at jeg blev begejstret, da jeg begyndte at tænke over teksten: At være arving – det handler om fremtiden, skabelsen af verden – det handler om fortiden.

Sådan! Hele mit liv er i Jesu hænder. Min fortid – selve min eksistens, mit liv – alt, hvad der nogen sinde har været – det er favnet af ham. Og selvom min fortid er fuld er ar og sår – så kan Jesus, som skaber, hele alt! Han kan forvandle og genskabe mig, mit liv, lykken i mine hverdage, meningen – alt det, som gør livet værd at leve.

Og sammen med Jesus – så er min fremtid sikret! Med ham er jeg også arving til opfyldelsen af alle Guds løfter!

Det bliver ikke bedre – din fortid og din fremtid – alt med vores kærlige Jesus!