Fra bekymring til fred

Jeg kunne mærke den indre uro. Bekymringen gnavede. Voksede. Hvad skulle jeg gøre? Jeg kunne hverken overskue eller styre det ukendte…

Det var aften. Sengetid. Pyha, Jesus, bad jeg, jeg har virkelig brug for din hjælp, vis mig at du er her! At du har styr på det hele. Tag min bekymring.

Skulle jeg tage Bibelen – eller bogen, jeg var ved at læse. Det blev det sidste. Og som så ofte før talte Gud lige ind i mit hjerte. Jeg greb tanken: Du kan give dine bekymringer til Gud – eller du kan blive ædt af dem…

“Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer” (1 Pet 5,7).

Jeg mærkede hans omsorg. Jeg havde sluppet bekymringen – han bar det hele. Han fyldte mig helt med sin fred.