Græd!

“Græd med de grædende” (Rom 12,15)

Jeg sad og holdt om hende. Hun græd. Hun havde mistet. Fremtiden var uoverskuelig. Mørk og grum nærmest.

Hvad var der at sige? Kunne vi gøre andet end at græde?

Åh ja, vi bad også. Talte om Guds løfter for fremtiden – selvom vi ikke kunne se igennem den. Huskede, hvordan han har ledt i fortiden. Vi vidste, at han elskede os, selvom at det gjorde så ondt, at det næsten ikke var til at holde ud…

Og så græd vi. Vi var i smerten. Og Gud var sammen med os i smerten. Han stoppede ikke gråden. Men han så den. “Du fører bog over min elendighed, mine tårer er samlet i din lædersæk, de står i din bog” (Sl 56,9).

Ingen tårer er grædt, uden Gud ser dem. Gud lader os ikke springe sorgen over. Men han går med os igennem alle tårer. Og på et tidspunkt løfter han vores blik imod fremtiden – også selvom vi ser den igennem tårer…