Jesus hos mig
“Jesus vendte derefter tilbage til området øst for Galilæasøen, hvor han gik op på en bakke og satte sig ned for at undervise. Store folkeskarer kom til ham. Blandt dem var mange lamme, blinde, stumme og andre handicappede. Og Jesus helbredte dem alle! ” (Matt 15,29-30, Bibelen på Hverdagsdansk)
Jeg har markeret, hvad Jesus gjorde… For Gud åbnede dem for mig i min andagt – for det gør Jesus for mig:
Jesus vender tilbage til mig. Igen og igen. Han overlader mig aldrig til mig selv. Og hvor har jeg brug for ham! Jeg har svigtet ham… Men han svigter ikke mig. Han kommer til mig…
Han sætter sig ned. Han har god tid. Tid nok. Al den tid der skal til for at favne mig. For at jeg fyldes med ham. For at jeg mættes med det, som virkelig mætter…
Han underviser mig. Jeg skal bare lytte. Bare være i Jesu nærhed. Suge ham ind.
Hans undervisning kommer helt ind i mig – og i hans nærvær og med hans ord i mig – så helbreder han mig! Jeg, der har været så handicappet og handlingslammet – kan nu handle på hans ord. Jeg, der har været så blind – kan nu se hans sandhed lyse over min virkelighed. Jeg, der famlede efter ordene – kan nu dele ham med kraft! (Vers 31)
I hvor jeg priser ham! Min elskede frelser!