Grebet af korset
Korsets dårskab? Nej – korsets visdom!
“For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft!” (1 Kor 1,18)
Har du svært ved at gribe korsets mening? Så lad korset gribe dig!
Og hvordan gør man så det?
Paulus sagde, at Kristus sendte ham “for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale”. Og videre siger han, at “jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet”. (1 Kor 1,17.22).
For Jesus er mere end det! Jesus er nemlig ikke bare nogle interessante ord og nogle store mægtige tegn… Jesus findes ikke bare som en visdomskilde med svar på alt i livet…
Jesus er en, som du kan erfare i din dagligdag! Ja, og det kan lyde som dårskab, fjol, umuligt, latterligt… Men det sker, hvis du tager imod…
Så forsøg ikke med din forstand at finde ud af korsets mening… Kig på korset, læs om Jesus, se hvad han gjorde for dig… og lad ham gribe dig! Lad ham folde korsets betydning ud for dig – og du bliver grebet – som intet andet nogen sinde vil gribe dig!