En grøn katedral

Skoven er fantastisk… Som Guds egen smukke katedral. Træerne rækker sig op med himlen. Kronerne lyser intens grønt op mod den blå himmel. Solens lys flimrer ned imellem bladene. Skovens stilhed favner mig. Her er jeg – midt i Guds egen katedral!

“Alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren, for han kommer.” (Sl 96,12)

Gud møder mig – her i hans egen katedral. Han er sammen med mig i stilheden og skønheden. Jeg elsker at gå i skoven og snakke med Gud…

Det næste vers fortsætter med at sige “han kommer for at holde dom over jorden”. Han hvisker i mit hjerte: Line, ingen skal dømme dig, for det er mig, der holder dom… Og jeg elsker dig så uendelig højt, at jeg selv kom og døde for dine synder. Du står ren og fri foran mit ansigt. Jeg elsker dig. Lad os juble sammen.

Og det gør vi! Her i hans egen katedral! Gud, jeg elsker også dig! Tak for din kærlighed og frelse. Tak fordi du fylder mig med dig selv her midt i din egen katedral. Modtag min jublende tak!