Din sang
… “Og de synger Guds tjener Moses’ sang og Lammets sang: Store og underfulde er dine gerninger…” (Åb 15,3)
Når vi en dag er frelste hjemme hos Gud – så har vi en sang at synge. Vores personlige sang om hvor forunderligt Gud har været med i vores liv.
Moses begyndte på sin sang, efter de var kommet igennem det Røde Hav. “Herren er min styrke og min lovsang, han blev min frelse. Han er min Gud, ham vil jeg prise.” (2 Mos 15,2). “I din trofasthed ledte du det folk, du havde udfriet.” (Vers 13). “Du førte dem ind og plantede dem på det bjerg, du ejer, det sted, du har gjort til din bolig, Herre, den helligdom, dine hænder har grundfæstet, Herre.” (Vers 17).
Og ja – ligesom Moses, kan vi begynde på vores sang om Gud nu! Hvordan vi har erfaret, at han blev vores styrke. Prise ham, for alt det han gør for os hele tiden. At han har udfriet os fra noget, vi var trælbundne af. At han har plantet os på fast grund der, hvor han er.
Kære Jesus, tak fordi du er min sang! Tak fordi du leder mig dag for dag… Giver mig ny næring fra dit ord. Løfter mine tanker op til dig. Kun sammen med dig har jeg fast grund under fødderne. Tak at jeg må være med dig, hvor du er!