Lille med den store…

Hvem har ikke prøvet at møde mennesker, som var “noget” – og så bare føle sig meget lille… Utilstrækkelig på en eller anden måde…

Johannes mødte Jesus i al hans guddommelighed! Jesus – fantastisk – han overgik alt! Strålende, fantastisk, ubeskrivelig, stærk, skøn, intens, direkte, vidunderlig – Åb 1,12-16.

Johannes blev så lille… “Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde ikke: ‘Frygt ikke!… Skriv det, du har set…’ ” (vers 17-19).

Gud efterlader os ikke som små og ubetydelige… Han rejser os op! Han giver os noget at gøre. Han fylder vores liv med mening og indhold. Han åbner vores sind for at lære ham at kende. Han heler vores hjerter, så vi virkelig kan mærke, hvor meget han elsker os!

… og med Jesus, så ser vi det største af alt… vores egen størrelse betyder ikke noget mere… selvfølgelig er mennesker små sammenlignet med Gud… men det betyder ikke noget… Det, der betyder noget er, at han elsker! At være elsket i hans nærhed! Det fylder os med alt, hvad vi har brug for, for at leve det rigeste liv!