Denne sabbat…

“Men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.” (Luk 23,56)

Jesus lå helt stille i sin grav. Ham, der altid have været at finde i synagogen, opmærksom lyttende, deltagende, en der sang glad med på sangene. Han manglede. Ikke kun i sin hjemlige synagoge… ingen synagoge havde besøg af ham den dag…

Disciplene var stille. Ja og så alligevel ikke. Deres mester var væk – ham, som altid havde haft et svar… Nu var det spørgsmålene, som susede rundt i deres hjernevindinger… Stille måske – men ikke med hvile i sindet…

Kvinderne havde tilberedt de vellugtende salver og olier – klar til at bringe dem til graven – men først efter denne sabbats stilhed, som var smeltet sammen med dødens stilhed. Jesu død.

Sabbatten var givet af Jesus allerede ved skabelsen som en særlig velsignelse… Men nu, hvor han, som havde velsignet, var væk – så var velsignelsen ved dagen ikke det samme… Han manglede! Dagen var ligesom ikke rigtig…

Ja! Sådan er det! Hvis ikke Jesus er stede om sabbatten – så er sabbatten slet ikke det, som den skulle være! Det handler nemlig ikke om 24 timer “uden” – det handler om 24 særlige timer “med”. At være uden de sædvanlige aktiviteter – det gør det ikke. Det er Jesu tilstedeværelse, at vi særligt er sammen med hinanden, der gør forskellen. Det er sabbattens virkelige hensigt og velsignelse!

Hav en skøn sabbat! Jesus er ikke i graven – han er opstået – og er lige så klar til at være særligt sammen med os på denne sabbat, som da han skabte den!