Lækker…
Jeg synes, sådan en dej ser mega lækker ud! Og den er dejlig at røre ved. Den er så spændstig og luftig på en gang…
“Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.” (Matt 13,33)
Da Jesus sagde det, så vidste alle, hvad det var. Og alle vidste, at det er sådan, det er. Igen og igen i køkkenet, så bliver der en god dej ud af at blande lidt surdej i – og efterfølgende får man et lækkert brød. Sådan sker det bare.
Og sådan sker det også, når vi tager imod Himmeriget, eller tager imod Jesus. Han bor ikke bare i et hjørne i os… Helt naturligt, så gennemsyrer han hele vores liv. Der er ingen steder tilbage, som er uberørt. Det er simpelt hen ikke muligt.
Og så bliver vi også mega lækre! Ja, attraktive. Attraktive mennesker, fordi Jesus har gjort noget med os. Der vil være noget, som er stærkt og tiltrækkende… Vores måde at være på minder nemlig om hans måde at være på…