Hjælp en op
“Hellere to end én, de får god løn for deres slid. For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op.” (Præd 4,9-10)
Vær nænsom når en anden falder… Det gør ondt at falde. Hvem ønsker at falde?
Åh ja, det kan også være pinligt at falde… og den, der falder, lader måske som om, det ikke betyder noget, at det slet ikke gør ondt…
Ræk din hånd ud til den, der falder. Måske er der behov i længere tid… for støtte så den forvredne del ikke bliver forvredent endnu en gang… Måske er der en frygt for at falde igen, som du kan hjælpe med at overvinde ved at være der… Måske er der sår, der skal plejes… Måske er der en uafklarethed over hvorfor, det overhovedet skete… Måske er han/hun fuld af dræbende selvbebrejdelser… Måske lider han/hun under andres foragt…
Måske har den, der falder, brug for dig… Måske var det dig, der faldt…