Sabbatshvile

Så den sjette dag blev menneskene skabt. Det hele var fuldendt… næsten – for så kom sabbatten, hviledagen – og med den blev hele Guds skabelsesarbejde fuldført. Og alt var såre godt.

Mennesket begyndte livet med at hvile.

Smag på ordene. Tænk over dem. Fordyb dig i det. Er det ikke fantastisk, at menneskene begyndte med at hvile? De havde jo ikke lavet noget, det var Gud, som havde skabt det hele. Men de kunne altså hvile på det, som Gud fra start havde gjort.

De hvilede – før de arbejdede. De hentede styrke i hvilen sammen med Gud, før de skulle i gang. Det vigtigste i deres liv var ikke det, de gjorde, men blot at være. At være sammen med Gud, at være sammen med hinanden, at være i det.

Og de blev velsignet med mere end denne ene hviledag. Hver syvende dag ville sabbatten komme igen. Særligt velsignet og helliget ved Guds egen tilstedeværelse.

Hvilen – et behov, vi er skabt med… Ikke bare en hvileløs hvile, hvor vi ikke foretager os noget… Men en særlig hvile, hvor der er samvær og nærhed med vores skaber… Skønt! TAK!