Guldet er Guds

“Mit er sølvet, og mit er guldet, siger Hærskares Herre.”

Gud mangler ikke! Hans ressourcer er uendelige. Han kan skabe af intet…

Men han skaber ikke bare for at have tingene selv. Han skaber, for at gøre godt for andre. For os. For at glæde os. For at give os muligheder. Muligheder for at vi kan gøre godt for andre. Muligheder for at vi kan bruge vores kreativitet. Muligheder for at leve et godt liv.

Men at alt sølvet og guldet i virkeligheden er Guds… det giver da nogle perspektiver…

Hvordan bruger vi de ressourcer?

Husker vi, at vi også står til regnskab over for ham i forhold til, hvordan vi bruger ressourcerne?

Ærer vi ham i måden, vi bruger dem på?

Har vi samme sindelag som ham – at vi gør ting for at glæde andre?

Og hvad med når vi føler os begrænset af manglende ressourcer? Også i Herrens værk? Husker vi så, at Gud har rigeligt med ressourcer…?

Hvad med at tage forvalterrollen i vores liv mere aktivt… Jeg mener, at vi virkelig ser os selv og er mere bevidste om, at vi er forvaltere af Guds rigdomme…? At vi takker ham mere, for alt det han har givet os… At vi tager vare på det, fordi det er hans… At vi beder ham om daglig indsigt i, hvordan vi kan dele hans rigdomme med andre…