Bøn

“og tre gange om dagen knælede han og bad til sin Gud og takkede ham; sådan havde han altid gjort.” (Dan 6,11)

Bøn er vores åndelige åndedræt… En regelmæssig kontakt med vores kære Gud, som gør både os selv og forholdet levende. Bøn er ikke bare for problemer og kriser i vores liv – selvom det selvfølgelig er naturligt at fortælle Gud alt.

Daniel var truet på sit bønneliv med en tur i løvekulen – hvilket ville være den sikre død – og han fortsatte med at bede! Og det var ikke en panik bøn, han bad: Gud, nu er det virkelig krise, du må gøre noget. Hvis du ikke gør noget, så dør jeg. Kan du ikke stoppe det Gud? Lav deres planer om, Gud. Hvad gør du Gud? Jeg kan ikke se, at du gør noget? … Der står, at Daniel takkede Gud.

Daniel kendte Gud, så han vidste, at han kunne give Gud sin tillid. Så han takkede ham.

Faktisk, når vi beder – hvis vi bare koncentrerer os om problemerne, når vi beder, så er det næsten som om, de bliver større og større. Men hvis vi i stedet takker Gud for hans magt, for tidligere bønnesvar, for hans omsorg og kærlighed – så fyldes vi med vished om, at han er stor nok til at rumme det, vis nok til at håndtere det, kærlig nok til at tage vare på os.

Lad intet hindre dit åndedræt – for så dør du! Det gælder også åndeligt. Bed – for at være sammen med Gud – uanset omstændighederne – og han vil være med dig og hjælpe dig igennem alle omstændigheder!