Tilgiv dem

“Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” (Luk 23,34)

Mennesker, der sårer os, de ved ikke altid, at de gør det. Noget i dem selv er rodet og i kaos. De har måske ikke overgivet sig selv til Gud – og selv dem, der har og er på vej, bliver jo ikke forvandlet på én gang. Gud tager imod syndere, vi er selv syndere, vi er iblandt syndere – og Jesus giver os eksemplet i at tilgive syndere.

Det gør ondt at blive såret. Men jeg synes, at det hjælper mig, når jeg tænker på det mere overodnet: At det her, det handler ikke om mig – men om dem. Det, de fx siger om mig, er ikke den sandhed, som Jesus kender om mig – det er i stedet et udtryk for noget indeni dem. De ved ikke, hvad de gør. De har ikke erkendt det, som ligger inde i dem, som de må arbejde med. Derfor ved de ikke, hvad de gør. Og det fører til, at de reagerer udad og sårer mennesker omkring dem – i stedet for at arbejde med det indeni dem selv.

At tilgive er at give slip på det. At lade være med at bære på det og lade det nage. At lade Gud tage sig af dem.

Jesus bad også for dem, at Gud måtte tilgive dem. Vi kan gøre det samme. Vi kan bede Gud om at favne dem med kærlighed og omsorg, så de selv kan åbne deres hjerter og få den heling, som de har brug for.