At blive brugt af ham

Del dig selv

“Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene andre med den nådegave, han har fået.” (1 Pet 4,10)

Brug dig selv! Vov at sætte dine evner i spil. Del dig selv med andre. Giv det videre.

Nogle gange kan vi være tilbageholdende, bange, usikre på at gøre noget for andre. Vil de nu synes om det? Rammer vi rigtigt? Er det passende? Ikke at overvejelsen er forkert… men noget går galt, hvis der aldrig sker andet end overvejelserne…

Så prøv det af! Gør noget. Se hvad der sker. Lær af det. … Måske vil du blive dejligt overrasket, hvor mange der faktisk bliver glad, for det du giver dem ved din tjeneste!

Tag også Gud med i dine overvejelser. Bed om, at han må bruge dig. At han må inspirere dig til, hvad du kan gøre for andre. … Og ja – jeg kan godt lide formuleringen: At han må give dig nåde til, hvad du kan gøre med dine nådegaver. Nåde er jo netop et udtryk for det, vi ikke selv har – men som Gud giver os. Ikke fordi vi fortjener det, men fordi Gud gerne vil give. Og han vil virkelig gerne give, når vi vil gøre noget med det for andre!

At være i Guds nåde – at bruge sig selv for andre… Det giver så mange fantastiske oplevelser. Overraskende oplevelser. Og herudover – så fylder det en med en dyb glæde!

Så – der er alt vinde – sæt dig selv i spil… vov det, som du ikke plejer at vove… Og – må Gud velsigne dig med sin nåde!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *