Fryd over frelsen

Jeg fryder mig over Herren,
min sjæl jubler over min Gud.
For han har klædt mig i frelsens klæder
og hyllet mig i retfærdighedens kappe,
som en brudgom sætter sin turban,
og som bruden fæster sine smykker. (Es 61,10)

Hvilken skøn dag! Min bryllupsdag (ikke i dag – men jeg tænker på den nu!)! Mit hår blev sat. Sløret var langt, let og herligt. Kjolen smuk og fyldig. Mit smil fortsatte i det uendelige. Glæden fyldte mig indeni.

… Sådan er det, at mærke Guds kærlighed og vide, at fordi han elsker mig, så frelser han mig! Det er fest! Den skønneste af alle fester! En fest hvor min jubel over min elskede Gud ingen ende tager…

Gud, tak fordi du elsker mig så højt! Tak fordi mine egne ynkelige bestræbelser på at være noget som helst helt erstattes af din nåde, som dækker mig som den smukkeste brudekjole. Tak fordi du byder mig til fest – ja, du tager mig totalt ud af syndens elendighed og smerte. Tak for din frelse, for din kærlighed, for din tilstedeværelse hver dag, fordi du kommer og tager mig med hjem til dit evige rige en dag…

Modtag min jubel, kære Gud! Jeg fryder mig i din kærlighed og i den skønhed, som du giver mig!