Skaberen og skabt

Et æble – skabt af Gud. Æblemarmelade – skabt af mennesker.

Jeg tror, at Gud elsker at skabe. Og han har lagt det samme i os – at vi finder glæde ved at skabe noget.

Og så er der selvfølgelig en forskel på det, vi skaber. Gud skaber ud af intet, og vi skaber ud af det, som han har skabt.

For nylig blev jeg virkelig betaget af det. Jeg kiggede omkring mig: Metalrækværk, asfalt, træmøbler, uldtøj, lædersofa, plasticpose, marmorvindueskarm, lerkrukke, guldring… Tænk en rig planet Gud har givet os! Der er så mange ressourcer på den. Og det er muligt for os at skabe så meget forskelligt ud af det, som han har skabt. Wau!

Og det er vel lige præcis det, som Gud lagde op til med alt det, han skabte: At vi skulle bruge det. At vi skulle glædes over det. Og så en ting mere: At vi skulle tjene ham – fordi vi kender ham og elsker ham.

Prædikeren siger: “Gå ad de veje, du vil, og efter det, dine øjne ser; men du skal vide, at Gud vil kræve dig til regnskab for det alt sammen.” (Præd 11,9). Vi kan godt vælge kun at koncentrere os om det skabte… men så misser vi det væsentlige: At lære skaberen at kende. Og lærer vi skaberen at kende – så vil værdien af det skabte også blive langt større, for vi kender ham, der gav os det, og ser, hvor stor en kærlighedsgave det er fra ham til os.