Knuste hjerter…
Jeg bor i det høje og hellige
og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet,
for at oplive den nedbøjede ånd
og oplive det knuste hjerte. (Es 57,15)
Gud er hos dig, som er knust! Med sin trøst, med sin kærlighed, med lægedom – ja, han favner dig og hele dit liv.
Når du er i hans favn, så forbliver du ikke den samme. Hans kærligheds knus efterlader dig ikke, som du var. Sammen med ham heles dit hjerte. Han læger dit indre. Han fylder dig med fred og sin kærlighed.
Det er ikke et kvik-fix. Det betyder heller ikke, at alle konsekvenser efter de smertefulde ting i dit liv forsvinder. Men det betyder at dit liv kan leves med ham i hånden hver dag. At du ikke er alene. At du ikke selv skal rumme al kaos og smerte. Og at du efterhånden oplever glæden stærkere og smerten mindre.
Og husk – når dit hjerte er nedbøjet – så er Gud hos dig! Husk, han er i gang med processen med at genoplive dit hjerte!