Jesus – jeg mærkede, at du elsker mig! Hun så, jeg var træt, og så tog hun opvasken… Hun sendte mig en sms med et hjerte, og et spørgsmål om hvordan jeg havde det… Hun hentede mig, da jeg havde været “på” en hel søndag… Hun gav mig en blomst, bare fordi hun holder af mig… Hun gav mig en lille bog med kærlige ord fra dig… Hun ringede og lyttede til mine ord… Hun spurgte, om vi skulle hygge os over en frokost… Jesus, du sagde, at hvad vi gør for en af disse mindste – det gør vi for dig. Nu, hvor jeg var en af disse mindste, så…

“Skulle jeg så ikke have ondt af den store by Nineve, hvor der er mere end hundrede og tyve tusind mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre, foruden en mængde dyr?” (Jon 4,11) Jonas… den mest sure og vrisne profet, som man kan forestille sig. Først var han modvillig, da Gud ville sende ham til Nineve (1,1-3). Så var han forbitret og vred over, at Gud ikke ville udrydde folkene fra Nineve, da de omvendte sig (3,10-4,4). Og så var han sur over en vissen olieplante og en stikkende sol (4,8). Gud prikker til ham… Og måske til os, når vores egen næse fylder for meget… Jonas,…